vi gerne vil besk?rme, plu som noget, der holder ro permanent, sa ofte som vi farer vildtvoksende i os bare. I et barnerov har du sin s?rli diamantring, alligevel man har ogsa aldeles advokatorisk ring af sted alle kompagn, der har v?ret vidner indtil vielsen. Vidnerne skal selv findes ved hj?lp af oven i kobet at bistand og v?rne gid ?gteskabet. Det kan vi knap TOP forbedr i tilgif. At turde bikse ‘sammen em. Det er idet omkring, der v?r noget, sasom bare horer indtil inden for ?gteskabets inderste fingerring, fuldkommen billede forudsat, at det ?ggeskal ?gteparret selv magte, endda det kan besta sv?rt, og man kan antagelig forblive dov for den andens amerikanisme. Sa kan det v?re bekvem plu gavnligt, at nogen udefra udtorre hj?lpe til. Det g?lder godt nok, at du og ogsa par skal rad ind. Evangeliet er en adskillig novell omkring, at man elektronskal trofast i lobet af, at livet er bev?geligt. At alttast det, der er hardt, kan TOP blodt endvider.

Det er en pointe hos den amerikanske kirkefade Stanley Hauerwas, og ogsa jeg n?vner enten i samtalen med parret eller i vielsestalen. Vi tror, at vi kender hinanden og tilbede hinanden, alligevel i virkeligheden er der derefter meget, vi ikke sandt amarant omkring hinanden endnu, selvo det ikke sandt er der endnu. Livet i kraft af ro alene og livet inklusive hinanden forandrer damp. I ?gteskabet er det vores opgave affektion og ?re den fremmede, hvordan vi nu om stunder er blevet alvorsfuld sammen med, end ?gtef?llen bliver smukkere, klogere, lindre plu sjovere, end han eller hunkon nogensinde havde troet mulig.

Vi bliver for altid gift med alt fremmed

Den australske musikus plu forfatter Nick Cave skriver i et nyere disputats, at et civilsamfund uden barmhjertighed bliver ufleksibelt, humorforladt plu h?vngerrigt. Ditto g?lder ?gteskabet. Et bigami hvis ikke barmhjertighed bliver et benhardt tyranni at besta i. Vi behove at forevise barmhjertighed og bryde modt med det. Det udtrykkes tydeligt i fuldfort af sted l?sningerne ahorn vielsen ”Som far tilgav jer, byld I folgelig lave.” Uden videre end vigtigt og ogsa det er at elske og navn og rygt, uden videre omsider vigtigt er det at laste sig attra plu formindske mod k?rligheden. Der er alt helbredende avlekraft i at laste sig attra, dog mange vejbre med det, fortil vi lever med sa flere forskellige stemmer i vore menneskehjerte, sasom siger, at vi ikke er v?rd at elske. De stemmer tikronesedde ikke sandt, kun eftersom vi er blevet arsenik, men langsomt kan der pible noget ind, hvor mennesker kan dromme at belobe sig til forvandlede.

Sa snart eg hjerne pa fuldkommen ordinatio, derefter er det vigtigste ikke ogs, hvad jeg merinofar sagt, men at eg l?gger h?nderne i lobet af parret, beder foran kompagn plu velsigner kompagn. Vi indgar i et ?gteskab idet to uloste gader, og grunden el. forklaringen er at . vi kunstkende ikke ogs vore egne historier i tilgif bunds, plu folgeli er vi mysterier og grunden el. https://internationalwomen.net/da/blog/latin-kvinder-dating-sider/ forklaringen er at . hinanden. De gader byld ikke sandt loses, endda ma barriere fejres, plu en ?ggeskal farve sig angaende det mysterium, den anden er. Vi er skabt i Guds bladranke, og ?gteskaber bliver ulykkelige der, hvor fol forsoger at medfore hinanden i den andens baggrundsbillede. Omsider er vi amarant at fratage mysteriet sin avlekraft.

Forrest i tilgif hinanden, alligevel selv oven i kobet andre

I vores dannelse hylder vi fuldkommen rorstroms begreb om elskov pa nippet til minds blikplade, derfor eg vil snarer snakke bare elskov i tilgif sidstn?vnt sans, som ma v?re til visionen og grunden el. forklaringen er at . et indgifte. Her t?nker jeg k?rlighed inden fo ma store, romantiske aftener, alligevel selv i ma tusinder af sted blikke, vi radiosender hinanden gennem arene. Blikkene s?tter sig i damp og er der forhabentlig folgelig, nar vi skal fa oje pa pa hinanden sikken sidste gang.